★★★★★
4.9 på Trustpilot
Specialiseret behandling, funktionel genoptræning og neurologisk funktionstræning målrettet smerter, skader, hjernerystelse, hovedtraumer og funktionelle udfordringer.
Vi arbejder med kroppen og nervesystemet med fokus på funktion, belastningsevne og hurtigst mulig tilbagevenden til hverdagen.
Smerter, skader og neurologiske udfordringer påvirker hverdagen forskelligt. Derfor tager alle forløb udgangspunkt i en individuel vurdering med fokus på årsagssammenhænge, funktion og en målrettet plan.
Alle forløb tilpasses individuelt med fokus på konkrete symptomer, funktion og gradvis forbedring.
Individuelt tilpasset behandling til dig med skader, smerter eller nedsat bevægelighed. Vi hjælper med fysiske gener som muskel og ledproblemer, overbelastning, spændinger og følger efter skader. Målet er, at du får bedre funktion, mindre smerte og en krop, der kan restituere.
Målrettet træning ved smerter, nedsat funktion eller behov for at genopbygge kroppen efter skade eller belastning. Forløbet tilpasses løbende og har fokus på bevægelseskvalitet, stabilitet og gradvis opbygning af styrke og funktion.
Rehabiliterende forløb til dig med koncentrationsbesvær, hjernetræthed eller mental udtrætning, fx efter hjernerystelse eller hovedtraumer. Træningen tilpasses dig, så du får bedre regulering, skarpere opmærksomhed og mere overskud i hverdagen.
Hos Pulskoncept møder du Dennis Wounlund, behandler, træner og coach med over 26 års klinisk erfaring og mere end 5.000 behandlinger. Han har i mange år samarbejdet med Team Danmark og arbejdet bag kulisserne i international motorsport, hvor han har hjulpet eliteudøvere med både fysisk forberedelse og mental præstation på tværs af grænser og tidszoner.
Den tilgang kan du også mærke i et forløb hos os. Vi ved, hvornår der skal skrues op, og hvornår kroppen og nervesystemet har brug for ro. Vi finder balancen mellem at tage fat og at give plads til restitution, så du kan rykke dig uden at blive sat tilbage.
Målet er en løsning, der holder, når du vender tilbage til din hverdag. Når smerte kræver handling, tager vi fat. Når det kræver tålmodighed, bygger vi dig gradvist op med ro, retning og en tydelig plan.
Vi arbejder helhedsorienteret med både funktionel genoptræning og neurologisk træning i København. Vi ser ikke kun på et knæ, en nakke eller en ryg isoleret. Vi ser på belastning, bevægelse, restitution og det liv, du skal kunne leve. Hvad begrænser dig lige nu, og hvad skal du kunne igen på arbejde, til træning eller derhjemme? Svaret på det spørgsmål styrer forløbet.
Vi afdækker symptomer, funktion og belastningsmønstre.
Et individuelt tilpasset behandlings- eller træningsforløb.
Fokus på funktion, belastningsevne og hverdagsmestring.
Arbejde, sport, familie og hverdag.